INTERVIEW
DET HELE ER BARE
LIDT STØRRE
SERVICE OG VEDLIGHOLDELSE AF QUDTRAC-TRAKTOREN
Niels Nygaard har været montør hos Flemløse Maskinforretning i mere end 35 år, og har i flere årtier serviceret og repareret de røde Case IH traktorer. Så hvis der er nogle der ved noget om service af traktorer, så er det Niels, og derfor har vi sat ham i stævne. Hos Flemløse Maskinforretning servicerer han nemlig de helt store Quadtrac-traktorer, som Case IH-forhandleren i det sydfynske siden 2005 har leveret og serviceret mere end 10 stk. af, og dermed har samlet en stor ekspertise inden for.
I dag vil Niels gøre os klogere på vedligehold af de store traktorer, samtidig med at vi også skal snakke lidt om samarbejdet mellem montør og kunde. Ligesom de mindre traktorer serviceres de store traktorer på interval, hvilket indebærer skift af olie og filtre, afhængig af timeinterval. Niels Nygaard fra Flemløse Maskinforretning Ellers kontrollerer Niels traktorerne for slitage, og hvis han konstaterer noget, skifter han den pågældende del eller reparerer den.
Efter den visuelle kontrol af traktorerne sætter han sin computer til maskinen for både at udlæse fejlkoder, kalibrere og opdatere maskinen med nye opdateringer af softwaren.”Det vi brugte den store hammer til for tredive år siden, bruger vi en computer til i dag”, fortæller Niels.
Grundlæggende har de store traktorer de samme service-intervaller som de mellemstore traktorer. Dog er der den store forskel, at Quadtrac-traktorerne kører på bælter, hvorfor vedligeholdelse af undervognen og justering af rullerne er vigtig. Det sikrer nemlig lavere driftsomkostninger og lang levetid.
Netop til undervognen har Niels et godt tip ”Man kan med stor fordel skifte navkapslerne til en ny type af glas”. De nye navkapsler sikrer en let visuel kontrol af undervognens oliestand. Herudover er det meget vigtigt at bælterne er justeret korrekt, for at sikre unødigt slid på træklodserne, så det er også noget der bliver gjort ekstra meget ud af i forbindelse med service, og er med til at sikre en lang levetid på bælterne.
Blandt kunderne ser man Niels som stor en vidensbank, som deler sin viden fra andre kunder og værkstedet. Derfor har man fuld tillid til Niels og hans kompetencer, så der bliver ofte spurgt efter ham, når der skal repareres på de helt store traktorer.