FIELDOPS OPTIMERER WEDELLSBORGS DRIFT
Wedellsborg Gods ligger ved Ejby på Fyns vestside, og udgør sammen med Frijsenborg gods en moderne land- og skovbrugsvirksomhed, som breder sig ud over 10.300 hektar. Godserne beskæftiger i alt 63 medarbejdere, som er fordelt på land- og skovbrug, jagtvæsenet, bygningsvedligeholdelse, administration og planteskole.
BÅDE TRAKTORERNE OG MEJETÆRSKERNE ER RØDE
På Wedellsborg fylder især planteavl, så på en tredjedel af arealerne står der frøgræs, mens der på de resterende arealer står byg, hvede og raps. Med arealernes beliggenhed ud til kysten er forholdene særligt gunstige for frøgræs, så denne afgrøder har stor betydning på Wedellsborg.
Både traktorerne og mejetærskerne på Wedellsborg er røde, og på traktorsiden spænder størrelserne fra Magnum 400 og ned til en Puma 150, der har hver deres funktion på Wedellsborg. Mejetærskerne er to Axial Flow 8250 mejetærsker med et 35-fods standard skærebord og 12-fods pick up’er.
På Wedellsborg har man været i gang med FieldOps-portalen siden 2018, hvor man startede med at flytte udbyttedata fra mejetærskerne til portalen via en USB-nøgle. Data blev herefter brugt til at lave tildelingskort, typisk i et tredjepartsprogram som Crop Manager, som den efterfølgende sæson blev brugt til variabel tildeling af såsæd og gødning.
UDVEKSLING MARKGRÆNSER, SPOR OG TILDELINGSKORT
Når nye udbyttedata var tilgængelige, kunne driftslederen herefter vurdere, om man var lykkedes med tildelingen eller ej, hvilket i begyndelsen var med til hjælpe driftslederen med at lære sine marker at kende, samt træffe beslutninger om man skulle gribe tingene anderledes an det efterfølgende år. I 2022 udskiftede Wedellsborg sine traktorer med nye, og de nye enheder var alle udstyret med telematik, så det blev nemmere at udveksle markgrænser, spor og tildelingskort mellem kontor og maskine via FieldOps-portalen. Derudover bruges portalen til at give et samlet overblik over aktiviteterne i markerne samt administrere spor og lave harveretninger.
I dag løses alle markopgaver på Wedellsborg ved hjælp af data fra FielsOps-portalen, hvilket giver driftslederen sikkerhed om, at føreren af maskinen altid har den rigtige data til rådighed for at kunne løse sin opgave. Derudover kan han via portalen følge med i, hvor langt den pågældende fører er med sin opgave, så driftslederen altid kan disponere mest optimalt i forhold til både fører, brændstof og maskine. Dette er især nyttigt i høst, hvor man bl.a. kan disponere over frakørselsvognene baseret på deres placering og data fra mejetærskerens korntank.
Derudover er Wedellsborg begyndt at få en mere ensartet mark, hvilket bl.a. skyldes reduceret tildeling i f.eks. lavninger samt øget tildeling på bakketoppe. Der opleves også færre overlap, hvilket sammen med den variable tildeling har ført til besparelser i såsæd og gødning samt bedre ensartethed og kvalitet i afgrøderne.

Find en forhandler
Det er nemt at finde en Case IH-forhandler: Vores forhandleroverblik giver de mest opdaterede oplysninger om alle forhandlere tæt på dig.